|
Bedst
og størst i Sydjylland
Nogle af landets fineste naturlokaliteter ligger i Sydjylland. De har det
til fælles, at de er menneskeskabte.
Den lille Sneum Digesø syd for Esbjerg er landets mest fuglerige af de
nyskabte vådområder, målt i antallet af forskellige arter.
Her er set sjældne vandfugle med eksotiske navne som stylteløber,
terekklire og sabinemåge. I skarp konkurrence med 70 andre ny- eller
genskabte søer kommer den 20 hektar store sø ind på førstepladsen med
hele 264 fuglearter.
Tilsvarende er den store Saltvandssøen i Margrethe Kog syd for Højer
blandt landets mest fuglerige, men målt på det totale antal af fugle.
Flokke på 50.000 eller flere vadefugle er ikke noget særsyn i denne 250
hektar store lavvandede sø.
Klyden, med det opadbøjede næb og de fine sorthvide farvetegninger, er
rapporteret i antal helt op til 5.000 i træktiden.
Søen forsynes med saltvand ude fra Vadehavet. Det pumpes ind gennem en rørledning
under det fremskudte dige.
Både Sneum Digesø og Saltvandssøen er aldeles kunstige, men bevidst
designede til at fremme biodiversiteten i skikkelse af et rigt fugleliv.
Udover
de nyskabte søer rummer Sydjylland også en række meget vellykkede
naturgenopretninger af tidligere tørlagte søer, som f.eks. Sliv Sø syd
for Haderslev og Mjels Sø på Als. Gamst Engsø ved Vejen og Knabberup Sø
og Kongens Kær ved Vejle er genoprettede vådområder fra de seneste år.
Ikke mindst Kongens Kær kan udvikle sig til en meget spændende
lokalitet. Den ligger som en miniudgave af amerikanernes Central Park i
New York i nærkontakt med selve Vejle by.
En
perlekæde ligger og venter
Sydjylland
rummer også gode muligheder for et par positive fremtidsprojekter.
Ideen om at anlægge et netværk af naturrige digesøer fra Esbjerg til grænsen
er værd at overveje. I forvejen har man prototyperne Sneum Digesø og Gl.
Hviding Digesø, der begge er kunstigt designede vådområder.
De kan tjene som fremragende modeller for et initiativ, der kunne skabe en
perlekæde af naturrige attraktioner i den ødelagte marsk. En sådan kæde
af søer med f.eks. 10 kilometers mellemrum vil føje yderligere
fascination til Nordsøcykelruten, der løber lige bag digerne. På den
100 km lange Vadehavskyst fra Esbjerg til Højer vil der være plads til
10 digesøer; de to første findes allerede.
Filsø blev udtørret – Ho Bugt skulle også have været det
Men
også Danmarks næststørste sø, Filsø, ligger nord for Varde og venter
som en anden enestående mulighed for at tilføje Sydvestjylland endnu en
femstjernet naturattraktion.
Filsø blev afvandet og kultiveret under Anden Verdenskrig. Begrundelsen
for familieaktieselskabet bag en af landets største naturperler var
behovet for at øge produktionen af fødevarer i den usikre
forsyningssituation, den tyske besættelse havde skabt. Af samme grund gav
staten milliontilskud til tørlægningen.
Projektet blev dog først tilendebragt efter 1945, så Filsø kom aldrig
til at levere det mindste gram fødevarer til det besatte Danmark.
Det er især medlemmer af de to hovedrige familier, Færch og Skak Olufsen
(fra B&O), der udgør ejerkredsen i dag.
Under besættelsen blev der udarbejdet planer for landvinding af stort set
alle lavvandede arealer i hele landet. I Sydjylland bør det huskes, at stærke
kræfter arbejdede med et projekt for tørlægning af hele Ho Bugt. Det
var så langt fremme, at der blev optaget bundprøver og udarbejdet
detaljerede tegninger for projektet. Kun modstand fra Vandbygningsvæsenet,
der frygtede for sejlrenden ind til Esbjerg havn, stoppede det ambitiøse
landvindingsprojekt.
Masser af steder på Als
Sønderborg
Kommune rummer flest tabte lokaliteter, i alt 14 udtørrede søer og inddæmninger.
Sandbjerg Mølledam nedenfor det smukke Sandbjerg Slot blev inddæmmet
allerede i år 1600 af den hårdhjertede hertug Hans den Yngre. Også
Farres Dam, Kettinge Nor, Kær Vig, Lille Hav, Oldenor og Birkepøl er
gamle inddæmninger, hvor fjordarme eller lavvandede vige er blevet afsnøret
fra søterritoriet med en dæmning.
Mjels Sø, der i dag er genskabt som en smuk sø, var også oprindelig en
fjordarm, som hertug Hans den Yngre lod inddæmme.
Oldenor oppe ved Nordborg er en af de tidligste naturgenopretninger, som
staten tog initiativ til. Det skete, da Skov- og Naturstyrelsen i 1993 åbnede
for vandet til den udtørrede sø fra 1865.Hele Sydjylland rummer 47
lokaliteter, der fordeler sig på 37 søer og 10 inddæmninger.
Tredje gang så tager vi dig
Et af de mest omstridte projekter fra den store landvindingsperiode efter
Anden Verdenskrig er Sliv Sø syd for Haderslev.
Forslaget om at tørlægge den særdeles smukt beliggende sø ved
landsbyen Hoptrup mødte hård modstand, da det første gang blev bragt på
bane i 1941.
Statens Landvindingsudvalg lod sig påvirke af protesterne og afviste at
give støtte. Det samme gentog sig i 1945. Men i 1954, hvor arbejdsløsheden
var stigende, lykkedes det lokale landmænd i samarbejde med Det Danske
Hedeselskab at få bevilget 12 mio. kr. som statsstøtte til tørlægningen,
der blev kaldt et arbejdsløshedsprojekt.
Imidlertid holdt budgettet overhovedet ikke, så den endelige regning kom
til at lyde på 21 mio. kr. Og så var det altsammen forgæves. Tørlægningen
var ikke langtidsholdbar, så allerede i 2004 lå søen atter fyldt med
vand. Denne gang kostede det skatteyderne 22,4 mio. kr.
Også den langt mindre Ejsbøl Sø, vest for Haderslev, hører til blandt
de økonomiske skandaler. Den kom heller aldrig til at fungere som
agerjord, trods offentlig støtte i millionklassen. Den er i dag genskabt
som sø.
Region Syddanmark deles
Sydjylland
og Fyn præsenteres som hver sin selvstændige geografiske enhed, selvom
begge landsdele i dag er lagt ind under Region Syddanmark.
Den naturlige sondring mellem de to landsdele fastholdes af geografiske og
kulturelle grunde. Det forekommer simpelthen mest logisk. Fyn vil derfor
blive præsenteret som et selvstændigt område senere.
God tur!
|
STEDER
I SYDJYLLAND
|
