|
Fyn er fyldt med inddæmninger
En
af Danmarks allerførste inddæmninger blev gennemført på Nordfyn i årene
1781-83.
I
dag er projektet næsten glemt, men mindestøtten for Joachim Godske
Moltke på Kørupvej fastholder stadig mindet om greven, der ”satte
Neptunus grænser år 1781”.
Det var den 334 hektar store Krogsbølle Fjord, som Moltke lod inddæmme
og tømme for vand. Den strakte sig fra bunden af Nærå Strand og østpå
mod Otterup, oprindeligt som en del af Egense Fjord der havde ligget som
en åben vandvej fra Nærå Strand til Egense Dyb i Odense Fjord.
Ikke bare var Joachim Godske Moltke søn af rigets mægtigste mand næst
efter kongen, men selv var han også en magtfuld herre. I en alder af bare
30 år var Moltke på Einsidelsborg blevet udnævnt til landets
statsminister i 1776.
Overraskende var det heller ikke, at netop denne velbegavede greve
introducerede landvindingssagen på Fyn. Han travede trofast i sin tyskfødte
fars fodspor. Den stærkt religiøse Adam Gottlob Moltke havde skudt
landvindingssagen i gang tyve år tidligere i Lille Vildmose i
Nordjylland.
Masser af projekter
Rundt langs hele Fyn dannede grevens vellykkede projekt mode blandt de
store godsejere, og snart gik det slag i slag.
Helnæs
Made blev inddæmmet i 1786, Vitsø Nor på Ærø i 1788, Eskør og Føns
Vang på Vestfyn i 1790, Gamborg Fjord i 1795 – og derefter myldrede det
frem med projekter overalt langs bredderne af den lavvandede Odense Fjord,
på Tåsinge, Langeland og Ærø og resten af Fyn rundt.
Ikke mindst Elias Møllers inddæmning af Fjordmarken fra 1818 har
virket imponerende i sin tid med hele 605 hektar nyt land. Hvor Moltke
havde angrebet Egense Fjord fra vest, satte Elias Møller sin dæmning
over samme fjord i øst.
Helt op til vor tid kæmpede fynske landvindingsmænd for deres sag. Nord
for Odense by fik Lumby Strand tørlagt sine 475 hektar fladvand så sent
som i 1942, men denne gang på skatteydernes regning.
I skyggen af den tyske besættelse blev det også foreslået, at
Lillestrand på Hindsholm og hele Nærå Strand øst for Bogense skulle gå
samme vej – for slet ikke at nævne de vidtløftige planer om at tørlægge
hele Det Sydfynske Øhav.
Så galt kom det aldrig til at gå, men planerne spøgte igen og igen
gennem flere årtier.
Fjorden
er helt firkantet
Samlet
set rummer Fyn med omliggende øer 75 veldefinerede landvindingsprojekter
fra de seneste 400 år, der er værd at omtale. De fordeler sig på 21 udtørrede
søer og 51 inddæmninger samt tre ikke-realiserede projekter. Af disse
lokaliteter er de 16 i dag genoprettede som natur.
Karakteristisk nok var det især de lune, lavvandede fjorde, der måtte
holde for. Mere end dobbelt så mange inddæmninger på søterritoriet er
registreret i forhold til de udtørrede søer. Det er den omvendte ratio i
sammenligning med Jylland, hvor sø efter sø blev tømt i samme årrække,
mens der var langt mellem de jyske inddæmninger.
Alene Odense Fjord rummer 13 inddæmninger. Fjorden fremtræder i vore
dage som et af de mest manipulerede naturområder i den ganske verden. Her
er den naturligt
bugtede kystlinje udrettet efter den store lineal, så fjorden fremtræder
helt firkantet.
I Odense Fjord er øer i hobetal gjort landfaste, mens fladvand og fugtige
enge blev reduceret kraftigt. I takt med inddæmningernes fremtrængen er
kystfiskeri og jagtmuligheder gået voldsomt tilbage.
Ikke alle projekter har været lige vellykkede. For eksempel ligger
Fjordmarken oppe ved Otterup som et manende mindesmærke over den hovedløse
iver efter at afvande for statens penge uden at bekymre sig meget om
resultatets soliditet.
Landvindingsmændenes aktiviteter har ikke kun ændret fjordens geografi,
men har også reduceret plante,- dyre- og fuglelivet voldsomt. Nogle arter
er helt forsvundet. De fleste andre er reduceret betragteligt i
udbredelse.
Samlet
set har inddæmningslysten
reduceret den nordfynske kystlinie med knap en tredjedel, ifølge
kulturgeografen Morten Stenak. Den reduktion er omtrent dobbelt så stor
som den tilsvarende andel på landsplan. I alt er der afsnøret 24
lavvandede fjordarme eller vige på Nordfyn med et samlet areal på 3500
hektar.
Myten
om 1864
Allerede når man kører ”i land” fra Storebæltsbroen i Nyborg,
lander man bogstavelig talt i den første udtørrede sø – Svanedammen på
50 hektar. Det var oprindeligt en lavvandet strandsø i den østlige
udkant af Nyborg, men blev tørlagt i sidste halvdel af 1800-tallet. I dag
ligger McDonalds og Statoil på kanten
af dammen, der gennemkrydses af motorvej E 20 og jernbanelinjen Sjælland-Fyn.
Den 165 hektar store Næsbyhoved Sø er nok datidens mest spektakulære
udtørringsprojekt. Søen var ikke bare den næststørste på Fyn, men
ville også have ligget inde i Odense i dag, hvis ikke den var blevet
tappet for vand allerede i 1863. Nu huser den udtørrede søbund Glud
& Marstrand på Haustrups Fabrikkers gamle grund på Næsbyvej.
Udtørringen af Næsbyhoved Sø er også et illustrativt eksempel på den
udbredte fejlfortolkning af borgerkrigen i 1864 som hovedårsag til de
mange danske landvindingsprojekter. Til trods for at udtørringen fandt
sted et helt år før det fatale nederlag, omtales den falske årsagssammenhæng
ofte.
På landsplan var hovedparten af Danmarkshistoriens knap 400 større
landvindingsprojekter allerede gennemført eller planlagt før nederlaget
i 1864.
Ny
natur trænger frem
Takket
være dynamiske naturgenoprettere hos det hedengangne Fyns Amt rummer Fyn
mange naturgenoprettede søer med masser af fugle, flora og fisk.
Der kan nævnes i flæng: den genoprettede Ringe Sø ved Ringe,
Sundet ved Faaborg, Føns Vang ovre ved Assens, Nakkebølle Sø øst for Fåborg
og søen ved Valdemars Slot på Tåsinge. Botofte Skovmose på Langeland
var et af de sidste gennemførte projekter, inden amtet måtte lukke og
slukke i december 2007.
Af særlig interesse kan det måske være at besøge Tryggelev Nor
på Sydlangeland. Dette private fuglereservat blev oprettet helt tilbage i
1975 af Fugleværnsfonden, som ønskede at vise vejen frem for det
offentliges naturindsats. Reservatet er i dag et af landets fineste og
bedst fungerende med en alenlang liste over observerede fuglearter.
Først med det sidste
Øverst
på listen over nye naturområder – og af helt unik betydning - er
Gyldensteen-projektet, der gennemføres på Nordfyn i perioden 2012-2014.
Formentlig er der tale om verdens første marine naturgenopretning med
sigte direkte mod at genskabe fordums biodiversitet.
Indtil 1871 lå øst for Bogense et nordfynsk”vadehav”. Fire små
moræneøer,
Langø, Lindholm, Store Stegø og Lille Stegø, dannede en perlerække,
som skærmede den lavvandede, laguneagtige fjord. Området strakte sig fra
udkanten af Bogense og ni kilometer mod øst og husede en rigdom af liv.
Her var masser af føde for fugle og fisk og for egnens befolkning.
I 1871 blev der anlagt diger mellem øerne, gravet hovedkanaler og
opført to pumpemøller. Inddæmningen omfattede 625 hektar, som blev drænet
for at skabe græsning og høslæt til kvæget.
Efter to digebrud i 1945 og 1954 med store oversvømmelser blev
digerne forstærket, og med omfattende statsstøtte lod man
afvandingssystemet effektivisere i 1960-65. Der blev bygget elektriske
pumpestationer, der kunne pumpe dag og nat, og så var det slut med den
rige natur.
Men nu er området blevet opkøbt med det formål at gennemføre både
en marin og en fersk naturgenopretning. Digerne fjernes mellem Langø,
Lindholm og Store Stegø, så havet genskaber en del af det lavvandede
fjordområde i vest. Den østlige del af inddæmningen kommer til at
fremstå som et fersk sø- og rørskovsområde.
Projektet vil stå klar i
foråret 2014, hvor en del af de gamle diger nedbrydes, så havet atter
kan fylde fjorden med tidevand.
Fra nye stier og udsigtstårne vil der fremover blive gode muligheder for
at iagttage områdets naturværdier og få et indblik i den specielle
kulturarv og hele inddæmningshistorien.
God tur!
|
STEDER
PÅ FYN
Denne
hjemmeside udvikler sig løbende som de 361 fortællinger om danske
lokaliteter bliver skrevet. Vi lægger
hele tiden nye historier på, så kom snart igen og læs flere historier
fra Fyn.
|
