|
Landvinding
på tværs af Jylland
Landskaber så forskellige som de lune østjyske fjorde, det midtjyske søhøjland
og den barske vesterhavskyst omfavnes af den administrative betegnelse
Region Midtjylland. Meget til fælles har topografien ikke på tværs af
Jylland, så lad os tredele regionen.
Kysing Fjord blev halveret
I Østjylland træder Frederiksdal-inddæmningen frem som en af de
tidligste i det ganske land. Allerede i 1832, da landbruget netop havde
taget hul på den gyldne kornsalgsperiode, blev denne 140 hektar store
halvdel af Kysing Fjord tørlagt.
I midten af 1950'erne forsøgte Hedeselskabet at få lodsejerne med på at
tørlægge resten. Det lykkedes ikke, men skabte en forfærdelig masse
ballade.
Kolindsund på Djursland var Jyllands største indsø. I hele landet blev
den kun overgået af den mægtige Arresø på Sjælland, men det afskrækkede
ikke datidens projektmagere. Kæmpesøen blev tørlagt i årene 1872-75.
Ikke af de lokale bønder eller af hensyn til småkårsfolk, men fordi
pengemænd udefra ville have fingrene i de 2500 hektar sundjord.
Bestyrelsen for Kolindsund A/S havde hjemme i København, og projektet bar
præg af den rene spekulation. Det blev kritiseret voldsomt i sin samtid
– af både Jyllands-Posten og Hedeselskabets stifter, Enrico Dalgas.
Knap hundrede år senere gennemførtes ved Mariager Fjords munding den
sidste inddæmning til landbrugsformål i Danmark. En af heltene fra
modstandskampen, godsejer Flemming Juncker på Overgård, indvandt i årene
1961-65 knap 1000 hektar havbund fra Kattegat. Tyve år senere kostede
projektet ham godset.
Inden for nyskabelse af natur har Århus Kommune lagt sig i førerfeltet.
To store søprojekter, Årslev Engsø (2003) og Egå Engsø (2006), er
skabt som værdifuld natur med et stort rekreativt potentiale for
indbyggerne i landets næststørste kommune. Og flere projekter er på
tegnebrættet.
Midtjylland mistede en stribe søer
Vest for Silkeborg blev Bøllingsø genskabt i 2004. Med 360 hektar
vandflade, der er omgivet af marker, enge, overdrev og krat, er der
genskabt en sø, hvor tørveindustrien havde hersket siden 1870. Nordøst
om den nye sø forløber Hærvejsruten som en populær attraktion.
Et andet af regionens store landvindingsprojekter, tørlægningen
af Tastum Sø syd for Skive, dyrkes stadig som landbrug med pumper og dybe
drængrøfter.
Som Kolindsund var også Tastum Sø-udtørringen et rent spekulantprojekt.
En københavnsk entreprenør og hans søn satte den store sø på 750
hektar ud af spillet i 1871. Faderen fik Tastum Sø, mens sønnen
fortsatte nordpå i Jylland, hvor han blev godsejer efter at have udtørret
den store Gårdbo Sø ved Frederikshavn.
I 1942 foreslog Hedeselskabet at renovere det dårlige afvandingssystem i
Tastum Sø. Prisen var 14 millioner (2007-kroner) og Statens
Landvindingsudvalg støttede projektet med 2/3 af udgiften. Projektet
blev afsluttet i 1950.
I dag regerer en af landets største svineproducentfamilier over den udtørrede
søbund, der gødes med gylle for at producere gylden hvede.
Danmarks bedst bevarede middelalderborg, Spøttrup Slot, spejler sig i den
genskabte Spøttrup Sø fra 1994. Søen ligger i det nordvestlige hjørne
af Skive Kommune, der også huser den genskabte Brokholm Sø ved Thiese.
Alt i alt kan Skive kommune opvise regionens største antal
landvindingsprojekter med hele 12 ud af 64. Heraf er de ni udtørrede søer.
Frem og tilbage i Vestjylland
Prisen for de mest spektakulære og omdiskuterede projekter går dog til
Ringkøbing-Skjern kommune.
Nok et af de bedst belyste landvindingsprojekter var løjtnant Bagges forgæves
forsøg i 1860 på at inddæmme det nordvestlige hjørne af Ringkøbing
Fjord. Samme løjtnant Bagge spillede også en væsentlig rolle ved
inddigningen af Vest Stadil Fjord i samme årti.
Hundrede år senere blev tørlægningen og forsøget på at
kultivere Vest Stadil Fjords sandbund stærkt kritiseret, da man
gennemtrumfede projektet i 1950'erne. Og kritikken viste sig
velbegrundet.
Endnu dybere skel i befolkningen trak dog hele Skjernå-affæren, der
fulgte efter i 1960'erne.
Der skulle absolut foretages landvinding af Nordens største ådelta for
at skaffe endnu mere landbrugsjord i en tid, hvor både fuld beskæftigelse
og overproduktion af landbrugsvarer var realiteter.
Ganske få år senere duede Skjernå-dalens engjorder ikke længere til
dyrkning, så skatteyderne måtte først betale en kvart milliard for
landvindingsprojektet og dernæst en kvart milliard for naturprojektet.
Frem og tilbage er lige langt i Vestjylland, men prisen var altså en halv
milliard i nutidskroner.
Noget har man dog fået for de mange penge. Både Naturprojekt Skjernå-dalen
og den delvis genoprettede Vest Stadil Fjord har udviklet sig til storslåede
naturlokaliteter, der tiltrækker titusinder af arktiske gæs - og
hundredetusinder af turister hvert eneste år.
Hvad de færreste ved i dag, så stod også hele Nissum Fjord på
landvindingsfolkenes ønskeliste. Det var et af ”englænder-projekterne”
op langs den jyske vestkyst, hvor engelske investorer og ingeniører
huserede livligt.
Nissum Fjord-tørlægningen blev forsøgt realiseret i slutningen af
1800-tallet, men fejlede fatalt. Felsted Kog ligger den dag i dag med
fragmenter af den gamle dæmning som en advarsel mod at lytte til folk med
de vildeste visioner.
Den ny natur
Slår man et lille sving ind i landet, hvor den vidtstrakte hede fandtes
engang, kommer man til byen Herning. En moderne og levende
provinshovedstad, der har alt – bortset fra vand.
Men det er en kommune med både fremtidssyn og fantasi i særklasse.
Vil de have vand, så lad dem få vand, synes kommunens fædre at have tænkt.
Hvorefter de lod Fuglsang Sø på 28 hektar grave. Måske nok mere
en badesø end et biodiversitetsprojekt, men fugle, fisk og frøer får nu
også lidt ud af det kommunale storsind.
For slet ikke at tale om de, der har købt boligerne på bredden.
De får faktisk søudsigt – inde midt i det flade hedeland.
God tur!
|
STEDER
I MIDTJYLLAND
|
