Folk & fortællinger fra det tabte land - Nordjylland

Det hele begyndte i Nordjylland

Den store landvindingsepoke, der ændrede Danmarks natur så voldsomt, tog sin begyndelse i Nordjylland – i Lille Vildmose i 1760.

Ude i den vildsomme højmose blev Møllesøen tømt af den første danske landvindingsmand, overhofmarskal Adam Gottlob Moltke. Han solgte vildmosen til finansminister Heinrich Carl Schimmelmann, der tørlagde Tofte Sø, Birke Sø og Lille Sø frem til 1769. Moltke og Schimmelmann var tyskere, men begge indtrådt i den danske konges tjeneste.

Rigets to mægtigste mænd tømte de fire store mosesøer. De viste vejen, og derefter gik det slag i slag i Nordjylland og i resten af kongeriget.

Frem til vore dage har regionen mistet 46 større søer, hvoraf flere endda havde en ganske betragtelig vandflade. For eksempel tabte Vendsyssel begge sine største søer, Ingstrup Sø ved Løkken, og Gårdbo Sø ved Frederikshavn.

Drømmen om en herregård
Med 770 hektar var den fladvandede Gårdbo Sø regionens største.

Helt oppe under Skagen lå dette mægtige vådområde indtil slutningen af 1800-tallet. Så kom en københavner, der gerne ville være godsejer, forbi.

Entreprenør Jørgen Wendelboe Larsen fra København var først rejst til Skive. Her tørlagde han Tastum Sø for sin fader i 1871, men han ville have sit eget, så han fortsatte videre op i det fattige Nordjylland for at realisere godsejerdrømmen fuldt ud. I årene 1881-83 udtørrede entreprenør Larsen den mægtige Gårdbo Sø, hvorefter han byggede sig den imposante herregård Gårdbogård.

Også det engelske imperiums sønner fandt vej til Nordjylland. De kom i skikkelse af pengemænd og spekulanter, men meget fik de ikke med hjem. Deres projekter kuldsejlede alle som et.

Forgæves prøvede englænderne at kultivere Vestersø ved Lemvig, Odby Sø ved Oddesund og Flade-Ørum Sø ved Agger. Størst betydning fik dog deres kostbare og langvarige forsøg på at inddæmme og tørlægge Vejlerne i Thisted og Jammerbugt kommuner. I mere end 40 år pumpede engelske investorer kapital ind i Limfjorden.

De ambitiøse projekter for mere end 10.000 hektar fjordbund lykkedes imidlertid aldrig.

Englændernes fejlslagne inddæmninger udviklede sig derimod til en stribe femstjernede naturlokaliteter. Uden deres forgæves forsøg på at opdyrke f.eks. Bygholm Vejle havde vi ikke i dag haft en af Nordvesteuropas mest berømmede naturlokaliteter i Thy.

Krigshelt og fantast
Mest præget af landvindingen blev Thy, der paradoksalt nok stadig er regionens mest naturrige egn.

Alene fra Thisted kommune er der registreret 19 større landvindingssager. I 1800-tallet mistede kommunen tre af sine helt store søer: Sjørring Sø, Sperring Sø og Storkær Sø på til sammen 1147 hektar. Hver især fortæller de en dramatisk historie.

Mest eventyrlig er nok beretningen om den vidtløftige fynbo og krigshelt, kaptajn J.C. Jagd, der kom til Thy for at erobre nyt land. Han tømte den mægtige Sjørring Sø vest for Thisted i 1858, så mere end 800 hektar nyt land kunne kultiveres. Projektet lykkedes, mens Jagd gik konkurs!

Også en god bid af Skibsted Fjord forsvandt, da den inderste del – Sindrup Vejle – blev inddæmmet i slutningen af 1800-tallet. Efter 1945 blev ejendommen midtpunkt i en af de største værnemagersager herhjemme.

Skyttens jagtjournaler 
En anden nordjysk kommune med markante præg af landvindingssagens mænd er Morsø.

Allerede i 1871 mistede Limfjordsøen sin største sø, da lokale bønder tørlagde Hundsø på 165 hektar mellem Sejerslev og Ejerslev, og rundt langs øens kyster er der gennemført syv mere eller mindre vellykkede inddæmninger: Legind Vejle blev tørlagt i 1925, men genskabt som Legind Sø i 1991. Tissingvig, der blev udråbt som mønsterlandbrug i 1950'erne, er i dag sat under vand som urentabelt landbrug. Jølby Nor blev inddæmmet, men aldrig kultiveret, og Sillerslev Kær er delvis udstykket med sommerhuse.

Blandt de i alt 17 inddæmninger i regionen bør man også bemærke Torslev Dyb, Ølands Vejle og Ulvedybet i Jammerbugt kommune. De omfattende kultiveringsarbejder, der blev gennemført her så sent som i 1960'erne, medførte meget store forandringer i regionens naturværdier. Takket være skytte Niels Rasmussens meget præcise jagtjournaler fra området ved vi, at udbyttet af ænder for eksempel faldt fra 255 om året til sølle 19, da man byggede dæmningen! Disse tal giver en tankevækkende strømpil for det kolossale naturtab, som landvindingens fortalere påførte Nordjylland.

Her skabes fremtidens natur
I dag er Nordjylland blandt de førende regioner, når det gælder om at rette op på fortidens fejlgreb.

Tofte Sø i Lille Vildmose blev som den første atter sat under vand i sensommeren 1973. Efter godt 200 år kunne naturen tage en ny begyndelse, præcis på samme sted, som den forsvandt i 1760.

Siden da er en række søer og inddæmninger genopstået. Værd at fremhæve er det ambitiøse naturprojekt ”Vilsted Sø” i Vesthimmerlands kommune. Her er der blåt blinkende søvand helt op til de første villaer i Vilsted by, her er der cykelsti og udsigtstårn og primitive sovepladser under åben nattehimmel. Samt håndgribelig historiefortælling bag de tykke mure i Vitskøl Kloster. Og frem for alt – her er masser af genskabt natur. 

Også Halkær Sø syd for Nibe, Lovns Sø ved Hvalpsund og Legind Sø på Mors er genoprettede naturperler, der er en udflugt værd. Og glem endelig ikke Sundby Sø på Thy-siden af Vilsund, lige overfor kroen. Smuk genskabt natur, javist - men også et manende monument over en fortid med spildte skatteydermillioner.

God tur!

STEDER I NORDJYLLAND

Kommuner:

Brønderslev

Ålborg

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugten

Mariager Fjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland