|
Landvinding
for hele folket
Som
det vel hører sig til, er det Region Hovedstaden, der huser det hidtil
mest visionære projekt inden for landvinding på søterritoriet.
Amager Strandpark er den største og dyreste og mest vellykkede rekreative
landvinding siden den store landvindingsepoke i årene 1940-1970. Før den
blev realiseret i 2004, var der allerede taget et smukt tilløb til
rekreativ landvinding med Køge Strandpark i 1980.
Også Peberholm er et spændende eksperiment, hvor naturen får lov at
udvikle sig helt egenrådigt på det inddæmmede areal.
Til gengæld skal vi nok gå en smule let henover 1930’ernes mildest
talt mislykkede inddæmning af Kalveboderne. Det er den del af Amager, vi
i dag kalder Vestamager.
Formålet var at skabe et skydeterræn til forsvaret, men først skulle
der drænes. Da artilleristerne rykkede ind i 1957, var projektet allerede
forældet. Våbenteknologien krævede langt større arealer end de 2500
hektar nyinddæmmet land.
Til gengæld udviklede Kalvebod Fælled – som er det korrekte navn for
den store inddæmning – sig til en formidabel naturlokalitet med fugle
og flora i absolut særklasse blot fem kilometer syd for Rådshuspladsen.
Det store område var pigtrådshegnet land i årtier for alle andre end
fuglene og forsvarets personel. Skydningen blev indstillet i 1987, hvor
forsvaret fortrak til andre områder. Gradvis blev området åbnet frem
til 2010, hvor offentligheden fik fri adgang.
De
fire engsøer
Uden for Københavns-området ligger der en perlerække af fine
natursteder nord for Hillerød. Det er de fire engsøer, som amt, stat og
kommuner har anlagt siden 1987: Strødam, Solbjerg, Alsønderup og Holløse.
Formålet med at investere millioner af skatteyderkroner i at skabe
disse søer var et renere vandmiljø. I tilgift fik borgerne masser af
natur.
Den første reelt naturgenoprettede sø i Nordsjæland kom til så sent
som i 2010. Det er Skenkelsø ved Ølstykke. Så sent som i 1958 blev søen
tørlagt og kultiveret med millionstøtte efter Landvindingsloven, men
projektet var forfejlet og ikke langtidsholdbart.
Hvad Skenkelsø vil udvikle sig til, er det lige tidligt nok at sige noget
bestemt om, men lokalt og kommunalt er man så tilfredse med projektet, at
kommunen i 2014 har sat fokus på den udtørrede Hagerup Sø i samme område.
Den vil man også gerne fylde med vand.
Så er der en lokalitet som Gundsømagle Sø syd for Stenløse. Den blev
der løbet stormløb på i mere end 50 år. Igen og igen forsøgte man at
skrue et afvandingsprojekt sammen, som staten ville finansiere, og flere
gange var det tæt på. Først i 1968 opgav man drømmen om bølgende
kornmarker på bunden af søen. Da havde massiv forurening med urenset
spildevand imidlertid ødelagt en stor del af søens rige flora og
fuglefauna.
I dag er Gundsømagle Sø udlagt som reservat under den private Fugleværnsfonden.
Søen er absolut en rejse værd, ikke mindst på grund af plankebroen
gennem ellesumpen langs den sydlige søbred. Broen er også ført hele 300
meter ud i rørskoven, hvor de eksotiske skægmejser svirrer en om ørerne.
Nyt og spændende men endnu ikke designet er fremtidens indretning af Værløse
Flyvestation. Landingsbanen på den nedlagte base begynder faktisk et
stykke ude i den tørlagte Borup Sø. Vil den blive genskabt, nu da
flysikkerheden ikke længere overtrumfer alt andet?
Kampen
om Søborg Sø
Men ellers er der ikke meget mere at fremhæve. Nordsjælland har aldrig
haft potentiale til de store projekter med en enkelt undtagelse. Søborg Sø
ved Græsted fik tørlagt 600 hektar i år 1800, men har gennem tiden været
dyrket med svingende held. Man har konstant kæmpet mod vandet.
I slutningen af 1990’erne var der optræk til et
naturgenopretningsprojekt, da en privat fond begyndte at opkøbe jord, men
forsøget blev skudt ned af den lokale svineproducent. Som medlem af
Jordbrugskommissionen, der skulle godkende projektet, nedlagde han
veto.
Siden da er Jordbrugskommission-erne blevet afskaffet. I foråret 2014 førtes
der intense forhandlinger om et storslået projekt for hele den udtørrede
sø. Lykkes det at gennemskabe det store søområde, vil det betyde en
femstjernet naturattraktion i Nordsjælland.
Få
vådområder på Bornholm
Inddæmninger
er der ingen af på Bornholm. Øens vådområder findes i og omkring
Almindingen, der strækker sig vest-øst midt på granitøen
Som de fleste andre steder i Danmark har både Hedeselskabet og andre
entreprenører sat deres præg på den fugtige natur. Det gælder
Bastemose, Svinemose, Ølene, Nydam og Lilledam. De to sidstnævnte er
helt tørlagte, mens alle de øvrige har været udgrøftet og afvandet i
større eller mindre grad.
Af særskilt botanisk værdi har Vallensgård Mose haft, men statsstøttet
dræning så sent som 1969-72 har ødelagt en stor del af den oprindelige
flora. Manglende naturpleje og svigtende afgræsning har også gjort sit
til at forringede den tidligere så berømmede lokalitet.
På plussiden tæller Udkærets syv hektar, som blev
genskabt i 2000 efter mere end 150 års tørlægning.
|
STEDER
I HOVEDSTADEN
|
