|
Nyheder
Dansk
Ornitologisk Forening skriver:
mandag
23. august 2010
Fiilsø
på vej tilbage som et af Danmarks bedste fugleområder
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kalder aftalen om et køb af Fiilsø,
som Aage V. Jensen Naturfond vil genoprette som fugleområde, for en
stjernestund i dansk natur. En lang række sjældne ynglefugle og
tusindtallige skarer af trækfugle vil gøre den vestjyske sø til en
fuglelokalitet af internationalt format
af Jan Skriver
- Det er en stor dag for dansk natur, for med aftalen om at købe Fiilsø
har Aage V. Jensen Naturfond banet vejen for, at en af de allerstørste
tabte, grønne perler i vores landskab kan komme tilbage på
Danmarkskortet.
Søen har i mange år stået øverst på DOF’s ønskeseddel over tabte
naturområder, der burde genskabes, og nu er der udsigt til, at det vil
ske. Det er svært at få armene ned. Sådan siger Christian Hjorth, der
er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) efter nyheden om Fiilsøs
nye fremtid som et femstjernet fugleområde ejet og genoprettet af Aage V.
Jensen Naturfond. Søen nordvest for Varde vil blive Danmarks sjettestørste,
når projektet har forvandlet intensivt drevet landbrugsjord til våd
natur.
 Aage
V. Jensen Naturfond, hvis formål er ”naturens bevarelse og de vilde
dyrs beskyttelse” har med de vestjyske ejere af godset Fiilsø A/S indgået
en aftale om at købe arealer på sammenlagt 2.326 hektar, der vil blive
overtaget efter høsten næste år. Sælgerne er de cirka 80 efterkommere
efter A. G. Tranberg, der var iværksætteren bag udtørringsprojektet
Fiilsø.
Efter udtørringen har der været drevet planteavl i det lave område, som
for 200 år siden husede Danmarks næststørste sø.
Det våde fugleområde blev i flere etaper drænet og opdyrket, så der
til sidst kun var 90 hektar søflade fordelt på de to områder Filsø –
også kaldet Fidde Sø - og Søvig Sund tilbage af den oprindelige omkring
2.000 hektar store Fiilsø.
Nu er der så udsigt til en tidobling af søfladen, når rundt regnet 900
hektar igen gøres til en sø med en middeldybde på 1,1 meter, mens de
tilstødende cirka 400 hektar vil blive en mosaik af rørsumpe, våde enge
og græsarealer. Efter planen vil Fiilsø kunne genopstå i løbet af
efteråret 2012, når forundersøgelser, myndighedsbehandlinger og anlægsarbejder
er til ende.
- En lang række fuglearter vil derefter kunne vende tilbage og yngle
efter omkring 70 års fravær. Det gælder sjældne og truede arter som
hedehøgen, tinksmeden og den plettede rørvagtel. Også den store
kobbersneppe, sortternen og brushanen vil få bedre levevilkår efter
naturgenopretningen. Rørdrummen vil helt sikkert få en optimal
yngleplads, og hvem ved om skestorken vil etablere sin fjerde danske
koloni på en af den halve snes småøer, der vil blive etableret i søen,
siger Christian Hjorth.
I træktiderne ventes store flokke af kortnæbbede gæs, grågæs, hjejler
og svaner at slå sig ned i længere tid i området, der ligger centralt på
trækruten langs Vestkysten. Og søen med dens sumpe og enge vil komme til
at byde på optimale fourageringsmuligheder for spidsænder, pibeænder og
krikænder.
 Og
med skarerne af vandfugle vil der indfinde sig rovfugle som for eksempel
vandrefalke og havørne.
- Besøgende ved Fiilsø vil få unikke muligheder for spektakulære
oplevelser i fremtiden. Det er planen at etablere flere fugletårne i området.
Med sine visionære køb af danske naturområder har Aage V. Jensen
Naturfond gang på gang skabt grundlaget for, at befolkningen og
tilrejsende turister kan få store naturoplevelser. Fra tårne og skjul
kan alle besøgende ad diskrete stier komme tæt på den uforstyrrede
natur. Og folk er strømmet til i et antal, der skal tælles i
hundredetusinder. Sådan vil det også gå ved Fiilsø til gavn for
turismen i Vestjylland og for det lokale erhvervsliv, siger formanden for
Dansk Ornitologisk Forening.
Naturgenopretningen af Fiilsø bliver en tiltrængt opmuntring for den trængte
danske natur, der særligt i perioden fra 1860 og 100 år frem lagde scene
til massive ødelæggelser af levesteder for fugle og fauna. Flere end 350
større og mindre søer og fjorde landet over blev helt eller delvist tørlagt
og gjort til dyrket land i løbet af cirka 100 år.
|