Folk & fortællinger fra det tabte land
- 361 historier om de mænd, der formede landet

Hvem var den københavner, der så gerne ville være godsejer, at han tørlagde Nordjyllands største sø i 1881 og byggede sig en herregård? 

Hvad hedder det største landvindingsprojekt i nyere tid, som blev indviet i 2005 af tronfølgerparret? 

Er det rigtigt, at godsejer Flemming Juncker gik konkurs med Overgård Gods, fordi han kastede sig ud i omfattende landvindingsarbejder ved Mariager Fjord uden at ville have statsstøtte? 

Hvorfor skulle Kalvebod Strand inddæmmes og tørlægges i 1939, når det nye land bag den 12 km lange dæmning alligevel fik lov at ligge hen i flere årtier?

Er Lammefjorden verdens dybeste inddæmning, og blev den virkelig betalt af tyskerne? 

Har der ligget en sø på noget nær 165 hektar midt inde i Odense by?

Ville en tredjedel af Lolland stå under vand, hvis ikke det 63 kilometer lange Lollandsdige var blevet bygget efter stormfloden i 1872?

Og sådan kan man blive ved med at stille spørgsmål og give svar. 
Det er præcis, hvad Kjeld Hansen gør i sit nye storværk ”Det tabte land: Folk og Steder i Danmark”, der præsenteres her.  Indholdet er 361 helstøbte fortællinger om de mænd, der formede nutidens danske naturlandskab, og om de 361 steder - de udtørrede søer og kultiverede inddæmninger -, som de stod bag. 

Sted for sted, mand for mand, og ofte rigt illustreret med gamle billeder og originale kort, berettes der om store håb og gyldne drømme, om visioner og dristig satsning i kampen for at vinde nyt land - og om rænkespil og fatale fejltagelser.  

Her er indholdet 
Alle tørlagte søer med et vandareal over 10 hektar er medtaget samt alle inddæmninger fra historisk tid. Desuden præsenteres også de knap 70 genskabte eller helt nye søer, der er kommet til gennem de seneste 40 år.

Landet over ligger disse hundreder af steder stadig som mere eller mindre tydelige topografiske aftryk i landskabet, men mange er hastigt på vej ud i glemslens mørke. 

Risikoen for at forsvinde truer især de udtørrede søer, både topografisk og kulturelt, da de ikke er forsynet med dæmningernes rette linjer som markante ankerpæle for betragtning og erindring. De udtørrede søer synker så at sige ind i landskabet og bliver usynlige. Inddæmningerne, derimod, er præget af langt mere stive strukturer, der ikke lader sig udviske nær så nemt. For begge typer gælder dog, at stedernes kulturhistorie går tabt, hvis ikke den samles sammen, bearbejdes og fortælles i sin helhed.

Fra Skagen til Gedser og fra Blåvandshuk til Bornholm har forfatteren besøgt hvert eneste sted, der var engang. Fra sine rejser over det ganske land har han hjembragt egne iagttagelser samt fotos og fortællinger fra lokale beboere, der ofte selv har oplevet de store forandringer på nærmeste hold. 

Dernæst er der hentet materiale fra arkiverne, ikke mindst Rigsarkivet, hvor Statens Landvindingsudvalgs omfattende arkivalier udgør en meget rig kilde til indsigt i de omfattende forandringer af landskabet. 

Al tilgængelig litteratur om de enkelte steder og deres landvindingsmænd er forsøgt fundet frem og anvendt. For hver lokalitet opgives der en liste med de kilder, der har været anvendt.  

Det gælder fremtiden 
Formålet med dette projekt er at redde erindringen om det landskab, der oprindeligt udgjorde det yndige land - at beskrive, hvad der var engang. Dernæst at fortælle hvad der skete, hvem der gjorde det, og hvad der så kom ud af de mange projekter. 

Det overlades til læseren selv at vurdere, om projekterne var besværet og pengene værd.

Ved at lægge disse fortællinger ud på nettet til fri benyttelse er det tanken at inspirere til debat om det tabte land. Hvad skal der ske i fremtiden med de mange tørlagte søer – skal de bare have lov at forsvinde? Og kan der tænkes en mere fornuftig anvendelse af de store inddæmninger end besværlig og kostbar landbrugsdrift?  

Find rundt
Fortællingerne præsenteres kommune for kommune. De nye storkommuner fra 2007 udgør rammen, og de præsenteres også samlet i de nye regioner, dog med et par undtagelser.

Region Syddanmark er splittet op i de to naturlige landsdele, Sydjylland og Fyn. Denne opdeling vil blive ført helt igennem i den trykte udgave, hvor Sydjylland vil være at finde i bind 1, mens Fyn kommer til at indlede bind 2. Alt andet ville forekomme kunstigt.

På samme måde er Region Sjælland også opdelt i sine mere naturlige elementer, nemlig det egentlige Sjælland som den ene enhed, mens Lolland-Falster og Møn fortsat betragtes som den anden, selvstændige enhed. De meget få lokaliteter i Region Bornholm vil ligge under Hovedstaden.

For hver lokalitet vises stedets placering og udstrækning på et kort, ofte sat sammen med tilsvarende kortudsnit af ældre dato. Her oplyses også stedets eksakte koordinater. Ved hjælp af ”Find et sted” på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside eller på Google Earth Map kan koordinaterne indtastes, og man vil så kunne få lokaliteten præsenteret i en større og mere detaljeret, topografisk sammenhæng.  

Et udførligt personregister findes her: www.dettabteland.dk/personregister.pdf  

Fotos fra fortiden og fra oven  
Fotografierne er taget af forfatteren, hvor andet ikke er opgivet. Af kildelisten fremgår det for hver enkel lokalitet, hvornår denne er besøgt og fotograferet.

Desuden har Hedeselskabet velvilligt stillet selskabets billedarkiv til rådighed, og samme generøse indstilling har lokale arkiver landet over udvist. En række privatpersoner har udlånt egne fotos, og flere af landets dygtigste naturfotografer har leveret helt enestående motiver uden beregning. 

Som et meget stort plus er der stillet luftfotos til rådighed af de to professionelle firmaer Barker & Barker Aps i Århus og Hunderup Luftfotos i Hjørring. 

Fugleliv og plantesamfund 
Fordums rige natur er beskrevet for de steder, hvor skriftlige kilder gør det muligt. 

I særlige bilag, der kun vil blive præsenteret i netversionen, er fuglelivet og plantesamfundene fra de seneste årtier nøjere beskrevet for de steder, hvor Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Dansk Botanisk Forening (DBF) har haft deres medlemmer i marken.

DOF har velvilligt og uden krav om vederlag stillet alle fugleoplysninger fra foreningens omfattende database til rådighed. Læs nærmere om denne databank over fuglelivet i Danmark ved at klikke her.