Folk & fortællinger fra det tabte land - Midtjylland


 

>> NORDJYLLAND >> MIDTJYLLAND >> SYDJYLLAND >> FYN >> SJÆLLAND >> HOVEDSTADEN >> LOLLAND FALSTER

Landvinding på tværs af Jylland

Landskaber så forskellige som de lune østjyske fjorde, det midtjyske søhøjland og den barske vesterhavskyst omfavnes af den administrative betegnelse Region Midtjylland. Meget til fælles har topografien ikke på tværs af Jylland, så lad os tredele regionen.


Kysing Fjord blev halveret

I Østjylland træder Frederiksdal-inddæmningen frem som en af de tidligste i det ganske land. Allerede i 1832, da landbruget netop havde taget hul på den gyldne kornsalgsperiode, blev denne 140 hektar store halvdel af Kysing Fjord tørlagt. 

I midten af 1950'erne forsøgte Hedeselskabet at få lodsejerne med på at tørlægge resten. Det lykkedes ikke, men skabte en forfærdelig masse ballade. 


Kolindsund på Djursland var Jyllands største indsø. I hele landet blev den kun overgået af den mægtige Arresø på Sjælland, men det afskrækkede ikke datidens projektmagere. Kæmpesøen blev tørlagt i årene 1872-75. Ikke af de lokale bønder eller af hensyn til småkårsfolk, men fordi pengemænd udefra ville have fingrene i de 2500 hektar sundjord.

Bestyrelsen for Kolindsund A/S havde hjemme i København, og projektet bar præg af den rene spekulation. Det blev kritiseret voldsomt i sin samtid – af både Jyllands-Posten og Hedeselskabets stifter, Enrico Dalgas.

Knap hundrede år senere gennemførtes ved Mariager Fjords munding den sidste inddæmning til landbrugsformål i Danmark. En af heltene fra modstandskampen, godsejer Flemming Juncker på Overgård, indvandt i årene 1961-65 knap 1000 hektar havbund fra Kattegat. Tyve år senere kostede projektet ham godset.

Inden for nyskabelse af natur har Århus Kommune lagt sig i førerfeltet. To store søprojekter, Årslev Engsø (2003) og Egå Engsø (2006), er skabt som værdifuld natur med et stort rekreativt potentiale for indbyggerne i landets næststørste kommune. Og flere projekter er på tegnebrættet.


Midtjylland mistede en stribe søer

Vest for Silkeborg blev Bøllingsø genskabt i 2004. Med 360 hektar vandflade, der er omgivet af marker, enge, overdrev og krat, er der genskabt en sø, hvor tørveindustrien havde hersket siden 1870. Nordøst om den nye sø forløber Hærvejsruten som en populær attraktion. 

Et andet af regionens store landvindingsprojekter, tørlægningen af Tastum Sø syd for Skive, dyrkes stadig som landbrug med pumper og dybe drængrøfter.

Som Kolindsund var også Tastum Sø-udtørringen et rent spekulantprojekt. En københavnsk entreprenør og hans søn satte den store sø på 750 hektar ud af spillet i 1871. Faderen fik Tastum Sø, mens sønnen fortsatte nordpå i Jylland, hvor han blev godsejer efter at have udtørret den store Gårdbo Sø ved Frederikshavn.

I 1942 foreslog Hedeselskabet at renovere det dårlige afvandingssystem i Tastum Sø. Prisen var 14 millioner (2007-kroner) og Statens Landvindingsudvalg støttede projektet med 2/3 af udgiften. Projektet blev afsluttet i 1950.

I dag regerer en af landets største svineproducentfamilier over den udtørrede søbund, der gødes med gylle for at producere gylden hvede.

Danmarks bedst bevarede middelalderborg, Spøttrup Slot, spejler sig i den genskabte Spøttrup Sø fra 1994. Søen ligger i det nordvestlige hjørne af Skive Kommune, der også huser den genskabte Brokholm Sø ved Thiese.

Alt i alt kan Skive kommune opvise regionens største antal landvindingsprojekter med hele 12 ud af 64. Heraf er de ni udtørrede søer.

Frem og tilbage i Vestjylland
Prisen for de mest spektakulære og omdiskuterede projekter går dog til Ringkøbing-Skjern kommune. 

Nok et af de bedst belyste landvindingsprojekter var løjtnant Bagges forgæves forsøg i 1860 på at inddæmme det nordvestlige hjørne af Ringkøbing Fjord. Samme løjtnant Bagge spillede også en væsentlig rolle ved inddigningen af Vest Stadil Fjord i samme årti. 

Hundrede år senere blev tørlægningen og forsøget på at kultivere Vest Stadil Fjords sandbund stærkt kritiseret, da man gennemtrumfede projektet i 1950'erne. Og kritikken viste sig velbegrundet. 

Endnu dybere skel i befolkningen trak dog hele Skjernå-affæren, der fulgte efter i 1960'erne. 

Der skulle absolut foretages landvinding af Nordens største ådelta for at skaffe endnu mere landbrugsjord i en tid, hvor både fuld beskæftigelse og overproduktion af landbrugsvarer var realiteter. 

Ganske få år senere duede Skjernå-dalens engjorder ikke længere til dyrkning, så skatteyderne måtte først betale en kvart milliard for landvindingsprojektet og dernæst en kvart milliard for naturprojektet. Frem og tilbage er lige langt i Vestjylland, men prisen var altså en halv milliard i nutidskroner.

Noget har man dog fået for de mange penge. Både Naturprojekt Skjernå-dalen og den delvis genoprettede Vest Stadil Fjord har udviklet sig til storslåede naturlokaliteter, der tiltrækker titusinder af arktiske gæs - og hundredetusinder af turister hvert eneste år. 

Hvad de færreste ved i dag, så stod også hele Nissum Fjord på landvindingsfolkenes ønskeliste. Det var et af ”englænder-projekterne” op langs den jyske vestkyst, hvor engelske investorer og ingeniører huserede livligt.

Nissum Fjord-tørlægningen blev forsøgt realiseret i slutningen af 1800-tallet, men fejlede fatalt. Felsted Kog ligger den dag i dag med fragmenter af den gamle dæmning som en advarsel mod at lytte til folk med de vildeste visioner.

Den ny natur
Slår man et lille sving ind i landet, hvor den vidtstrakte hede fandtes engang, kommer man til byen Herning. En moderne og levende provinshovedstad, der har alt – bortset fra vand. 

Men det er en kommune med både fremtidssyn og fantasi i særklasse. 

Vil de have vand, så lad dem få vand, synes kommunens fædre at have tænkt.  Hvorefter de lod Fuglsang Sø på 28 hektar grave. Måske nok mere en badesø end et biodiversitetsprojekt, men fugle, fisk og frøer får nu også lidt ud af det kommunale storsind.  

For slet ikke at tale om de, der har købt boligerne på bredden. De får faktisk søudsigt – inde midt i det flade hedeland.

God tur!

 

 

STEDER I MIDTJYLLAND

 

Kommuner:
Favrskov
Hedensted
Herning
Holstebro
Horsens
Ikast/Brande
Struer
Lemvig
Norddjurs
Odder
Randers
Ringkøbing-Skjern
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Syddjurs
Viborg
Århus


>> INTRODUKTION >> NYHEDER >> FORFATTEREN >> ANMELDELSER >> STEDER >> PERSONER >> KONTAKT