Det tabte land: Folk og steder på Fyn


 

>> NORDJYLLAND >> MIDTJYLLAND >> SYDJYLLAND >> FYN >> SJÆLLAND >> HOVEDSTADEN >>LOLLAND FALSTER

Fyn er fyldt med inddæmninger

 

En af Danmarks allerførste inddæmninger blev gennemført på Nordfyn i årene 1781-83.

I dag er projektet næsten glemt, men mindestøtten for Joachim Godske Moltke på Kørupvej fastholder stadig mindet om greven, der ”satte Neptunus grænser år 1781”.

Det var den 334 hektar store Krogsbølle Fjord, som Moltke lod inddæmme og tømme for vand. Den strakte sig fra bunden af Nærå Strand og østpå mod Otterup, oprindeligt som en del af Egense Fjord der havde ligget som en åben vandvej fra Nærå Strand til Egense Dyb i Odense Fjord.

Ikke bare var Joachim Godske Moltke søn af rigets mægtigste mand næst efter kongen, men selv var han også en magtfuld herre. I en alder af bare 30 år var Moltke på Einsidelsborg blevet udnævnt til landets statsminister i 1776. 

Overraskende var det heller ikke, at netop denne velbegavede greve introducerede landvindingssagen på Fyn. Han travede trofast i sin tyskfødte fars fodspor. Den stærkt religiøse Adam Gottlob Moltke havde skudt landvindingssagen i gang tyve år tidligere i Lille Vildmose i Nordjylland.


Masser af projekter 

Rundt langs hele Fyn dannede grevens vellykkede projekt mode blandt de store godsejere, og snart gik det slag i slag. 

Helnæs Made blev inddæmmet i 1786, Vitsø Nor på Ærø i 1788, Eskør og Føns Vang på Vestfyn i 1790, Gamborg Fjord i 1795 – og derefter myldrede det frem med projekter overalt langs bredderne af den lavvandede Odense Fjord, på Tåsinge, Langeland og Ærø og resten af Fyn rundt.  

Ikke mindst Elias Møllers inddæmning af Fjordmarken fra 1818 har virket imponerende i sin tid med hele 605 hektar nyt land. Hvor Moltke havde angrebet Egense Fjord fra vest, satte Elias Møller sin dæmning over samme fjord i øst.

Helt op til vor tid kæmpede fynske landvindingsmænd for deres sag. Nord for Odense by fik Lumby Strand tørlagt sine 475 hektar fladvand så sent som i 1942, men denne gang på skatteydernes regning. 

I skyggen af den tyske besættelse blev det også foreslået, at Lillestrand på Hindsholm og hele Nærå Strand øst for Bogense skulle gå samme vej – for slet ikke at nævne de vidtløftige planer om at tørlægge hele Det Sydfynske Øhav. 

Så galt kom det aldrig til at gå, men planerne spøgte igen og igen gennem flere årtier.

Fjorden er helt firkantet
Samlet set rummer Fyn med omliggende øer 75 veldefinerede landvindingsprojekter fra de seneste 400 år, der er værd at omtale. De fordeler sig på 21 udtørrede søer og 51 inddæmninger samt tre ikke-realiserede projekter. Af disse lokaliteter er de 16 i dag genoprettede som natur.

Karakteristisk nok var det især de lune, lavvandede fjorde, der måtte holde for. Mere end dobbelt så mange inddæmninger på søterritoriet er registreret i forhold til de udtørrede søer. Det er den omvendte ratio i sammenligning med Jylland, hvor sø efter sø blev tømt i samme årrække, mens der var langt mellem de jyske inddæmninger.

Alene Odense Fjord rummer 13 inddæmninger. Fjorden fremtræder i vore dage som et af de mest manipulerede naturområder i den ganske verden. Her er den naturligt bugtede kystlinje udrettet efter den store lineal, så fjorden fremtræder helt firkantet.

I Odense Fjord er øer i hobetal gjort landfaste, mens fladvand og fugtige enge blev reduceret kraftigt. I takt med inddæmningernes fremtrængen er kystfiskeri og jagtmuligheder gået voldsomt tilbage.  

Ikke alle projekter har været lige vellykkede. For eksempel ligger Fjordmarken oppe ved Otterup som et manende mindesmærke over den hovedløse iver efter at afvande for statens penge uden at bekymre sig meget om resultatets soliditet.

Landvindingsmændenes aktiviteter har ikke kun ændret fjordens geografi, men har også reduceret plante,- dyre- og fuglelivet voldsomt. Nogle arter er helt forsvundet. De fleste andre er reduceret betragteligt i udbredelse. 

Samlet set har inddæmningslysten reduceret den nordfynske kystlinie med knap en tredjedel, ifølge kulturgeografen Morten Stenak. Den reduktion er omtrent dobbelt så stor som den tilsvarende andel på landsplan. I alt er der afsnøret 24 lavvandede fjordarme eller vige på Nordfyn med et samlet areal på 3500 hektar.

Myten om 1864
Allerede når man kører ”i land” fra Storebæltsbroen i Nyborg, lander man bogstavelig talt i den første udtørrede sø – Svanedammen på 50 hektar. Det var oprindeligt en lavvandet strandsø i den østlige udkant af Nyborg, men blev tørlagt i sidste halvdel af 1800-tallet. I dag ligger McDonalds og Statoil på ka
nten af dammen, der gennemkrydses af motorvej E 20 og jernbanelinjen Sjælland-Fyn.


Den 165 hektar store Næsbyhoved Sø er nok datidens mest spektakulære udtørringsprojekt. Søen var ikke bare den næststørste på Fyn, men ville også have ligget inde i Odense i dag, hvis ikke den var blevet tappet for vand allerede i 1863. Nu huser den udtørrede søbund Glud & Marstrand på Haustrups Fabrikkers gamle grund på Næsbyvej.

Udtørringen af Næsbyhoved Sø er også et illustrativt eksempel på den udbredte fejlfortolkning af borgerkrigen i 1864 som hovedårsag til de mange danske landvindingsprojekter. Til trods for at udtørringen fandt sted et helt år før det fatale nederlag, omtales den falske årsagssammenhæng ofte. 

På landsplan var hovedparten af Danmarkshistoriens knap 400 større landvindingsprojekter allerede gennemført eller planlagt før nederlaget i 1864.

Ny natur trænger frem
Takket være dynamiske naturgenoprettere hos det hedengangne Fyns Amt rummer Fyn mange naturgenoprettede søer med masser af fugle, flora og fisk.   

Der kan nævnes i flæng: den genoprettede Ringe Sø ved Ringe, Sundet ved Faaborg, Føns Vang ovre ved Assens, Nakkebølle Sø øst for Fåborg og søen ved Valdemars Slot på Tåsinge. Botofte Skovmose på Langeland var et af de sidste gennemførte projekter, inden amtet måtte lukke og slukke i december 2007. 

Af særlig interesse kan det måske være at besøge Tryggelev Nor på Sydlangeland. Dette private fuglereservat blev oprettet helt tilbage i 1975 af Fugleværnsfonden, som ønskede at vise vejen frem for det offentliges naturindsats. Reservatet er i dag et af landets fineste og bedst fungerende med en alenlang liste over observerede fuglearter.


Først med det sidste
Øverst på listen over nye naturområder – og af helt unik betydning - er Gyldensteen-projektet, der gennemføres på Nordfyn i perioden 2012-2014. Formentlig er der tale om verdens første marine naturgenopretning med sigte direkte mod at genskabe fordums biodiversitet.   

Indtil 1871 lå øst for Bogense et nordfynsk”vadehav”. Fire små moræneøer, Langø, Lindholm, Store Stegø og Lille Stegø, dannede en perlerække, som skærmede den lavvandede, laguneagtige fjord. Området strakte sig fra udkanten af Bogense og ni kilometer mod øst og husede en rigdom af liv. Her var masser af føde for fugle og fisk og for egnens befolkning. 

I 1871 blev der anlagt diger mellem øerne, gravet hovedkanaler og opført to pumpemøller. Inddæmningen omfattede 625 hektar, som blev drænet for at skabe græsning og høslæt til kvæget.  

Efter to digebrud i 1945 og 1954 med store oversvømmelser blev digerne forstærket, og med omfattende statsstøtte lod man afvandingssystemet effektivisere i 1960-65. Der blev bygget elektriske pumpestationer, der kunne pumpe dag og nat, og så var det slut med den rige natur. 

Men nu er området blevet opkøbt med det formål at gennemføre både en marin og en fersk naturgenopretning. Digerne fjernes mellem Langø, Lindholm og Store Stegø, så havet genskaber en del af det lavvandede fjordområde i vest. Den østlige del af inddæmningen kommer til at fremstå som et fersk sø- og rørskovsområde. 
  

Projektet vil stå klar i
foråret 2014, hvor en del af de gamle diger nedbrydes, så havet atter kan fylde fjorden med tidevand.


Fra nye stier og udsigtstårne vil der fremover blive gode muligheder for at iagttage områdets naturværdier og få et indblik i den specielle kulturarv og hele inddæmningshistorien.

God tur!

 

STEDER PÅ FYN

Denne hjemmeside udvikler sig løbende som de 361 fortællinger om danske lokaliteter bliver skrevet. Vi  lægger hele tiden nye historier på, så kom snart igen og læs flere historier fra Fyn.

Kommuner:
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Langeland
Middelfart
Nordfyn
Nyborg
Odense
Svendborg
Ærø


>> INTRODUKTION >> NYHEDER >> FORFATTEREN >> ANMELDELSER >> STEDER >> PERSONER >> KONTAKT